• Aquajogging “løb i vand” er en sportsgren hvor hjerte- kredsløb styrkes effektivt.

    Ved hjælp af opdriften og afhængig af hvor meget af kroppen der befinder sig under vand, fjernes en del af kropsvægten, hvilket mindsker belastningen på hvirvelsøjle, hofte og knæ- og fodled.

    I den mere eller mindre vægtreduceret tilstand, kan personer med problemer i bevægeapparatet, så som: rygproblemer, gigtsygdomme, knogleskørhed, overvægtige og sportsfolk under restitution af skader, med fordel løbe i vand og på den måde vedligeholde den muskelstyrke og kondition de havde opnået inden skaden satte dem på stand-by.

    Med henblik på om der løbes på lavt eller dybt vand, er der udviklet løbeteknikker som tilgodeser de forskellige muskelgrupper i benene. Ved at skifte mellem de forskellige løbeteknikker, sikres en træning af for- og bagside af ben og fødder.
    At indøve løbeteknik indenfor aqua-jogging er ret overskueligt, idet det er velkendte bevægelser vi kender fra løb på land.

    det grundlæggende kursus i vandgymnastik vil der være en teoretisk og praktisk indføring i aquajogging på lavt og på dybt vand. Der vil blive undervist i de mest anvendte løbeteknikker, samt anvendelse af rekvisitter (aquabælte, -sko, -støvler, slanger mm.).
    I den teoretiske del ser vi på aquajogging i et bredere perspektiv, sammenligner bl.a. muskelarbejdet med almindelig løb på land
    I den praktiske del vil der være fokus på løbeteknikker og kropsholdning, samt variationer indenfor løbeteknikker, power-jogging og måling af puls, der skiller sig ud fra pulsmåling på land.

Lisbeth Preil
Rådhusvænget 2, 2.tv
3600 Frederikssund

Mob. 40 88 14 24
E-mail: info@vandmotion.dk
SE-nr. 20792639