Ulla Hobert (foto 2023)
Ulla Hobert:
Mit navn er Ulla og jeg har undervist i aquafitness, aquajogging og vandgymnastik i mere end 20 år.
Jeg lærte Lisbeth at kende dengang jeg startede med at undervise, hvor jeg selv var en ivrig deltager på hendes kurser,
Sidenhen er det blevet til et utal af kurser og undervisningstimer gennem årene. Jeg har til daglig mine egne hold i Hillerød og elsker at stå på kanten og formidle min undervisning til en masse glade deltagere i vandet.
Lisbeth Preil (foto 2021)
Lisbeth Preil:
I perioden 1993-2003 var jeg ret så privilegeret, at være gæst på Svømmeinstituttet på Deutsche Sporthochschule i Köln (DSHS-Köln).
Mine 2 kontaktpersoner, Docentin Erika Fastrich og Professor i svømning, Kurt Wilke tog sig kærligt af mig med indkvartering, tidsplaner og programmer for hvad jeg skulle igennem under mine ophold på svømmeinstituttet. Derudover introducerede de mig for deres hoved- og fagbibliotek på DSHS, som jeg fik fri adgang til under samtlige af mine ophold på universitetet. Hvert eneste år inviterede de mig til forskellige arrangementer fx fagseminarer, konferencer arr. af DSV (Deutche Swimm-Verband e.V.), kongresser og den slags.
Det er nu – tiden går – 35 år siden, jeg fik mine første vandhold. Det startede med babysvømning, småbørns-svømning og almindelig vandgymnastik for voksne. Senere blev det udvidet med aquajogging, aquafitness og ‘Vandtilvænning og begyndersvømning for voksne’.
Det at vandmotion i bred forstand ikke kun består af gode øvelser og programmer, men også har en yderst interessant teoridel, gør hele området indenfor vandmotion til et unikt fagområde.
Som et PS kan jeg tilføje at jeg har et par andre uddannelser i bagagen.
Den første er en forretningsuddannelse (Magasin du Nord) og den anden er en seminarieuddannelse/1979. Begge uddannelser er med eksamener og statens fine blå stempel.
Vandmotionen er min 3. uddannelse. Den er autodidakt, jeg har selv kreéret den. Til den har jeg koblet svømmelæreruddannelsen fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL) på, samt liniefaget idræt fra lærerseminariet i Skovlunde.
Den våde uddannelse startede som en hobby. Den blev den af mine 3 uddannelser jeg har været mest glad for, og den jeg har været så heldig at kunne leve af.